Holsteinborg Gods

Ejerhistorie.

Siden Valdemarernes tid i 1100-tallet har det formentligt ligget en borg på Holsteinborgs nuværende placering. Denne borg fungerede som forsvarsværk for den nærliggende Bisserup Havn til beskyttelse mod vendiske sørøvere. Borgen kendes dog først fra kilder fra begyndelsen af 1300-tallet, hvor Holsteinborg havde navnet Braade. Braade var på denne tid et len under Roskildebispen, og det blev drevet af en række lensmænd.

Braade forblev i kirkens eje indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods i landet blev inddraget under Kronen. Da kirken ikke længere måtte besidde jordejendom, blev Braade, sammen med biskoppens øvrige besiddelser, udlagt som kongelige len.

Frederik II's (1534-1588) bestræbelser på at skabe kongelige enemærker, dvs. samlede godser, i Nordsjælland medførte en række store byttehandler (mageskifter). Kronen mageskiftede bl.a. godsbesiddelser med Niels Trolle, der i 1562 overtog Braade.

Niels Trolle, der var bror til grundlæggeren af Herlufsholm, Herluf Trolle, blev efter sin død i Syvårskrigen i 1565 efterfulgt af sin enke, Anne Henriksdatter Friis, og herefter sine børn, Jakob, Børge og Anne Trolle. Børge Trolle udkøbte dog sine medarvinger og opkaldte herregården efter sin slægt. Dermed blev Trolholm herregårdens nye navn.

Trolholm forblev i den betydningsfulde adelsslægt Trolles eje frem til 1707, hvor Anders Trolle solgte gården til Flensborgs amtmand, Ulrich Adolph Holstein. Holstein havde ligeledes erhvervet sig herregårdene Fyrendal og Snedinge. Sammen med Trolholm kom disse til at indgå i grevskabet Holsteinborg i 1708. Trolholm blev grevskabets hovedsæde og fik som grevskabet navnet Holsteinborg. Grevskabet omfattede 20 kirker, 11 hovedgårde/godser, 84 landsbyer og 24 skoler.

Lensgreve Holstein-Holsteinborgborg blev svoger til Frederik IV (1671-1730), og var i kongens sidste 10 regeringsår det danske riges storkansler. Han var én blandt mange tyske adelsmænd, som gjorde karriere ved det danske hof og derigennem etablerede sig som meget store godsejere i Danmark.

Af senere lensgrever på Holsteinborg gjorde især Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg sig bemærket på grund af sin pietistiske tro og filantropiske virksomhed. Han overtog grevskabet som mindreårig. Grevskabet blev derfor administreret af A. P. Bernstorff, Johan Ludvig Reventlow og Christian D. Reventlow, indtil han i 1808 selv overtog driften af godset. Med brødrene Reventlow delte han interessen for tidens oplysningsideer. Han gennemførte landboreformer, udviklede skolevæsenet og fattighjælpen og udførte mange driftsforbedringer på sine gårde.

Lensgreven blev i 1836 efterfulgt at sin søn, Ludvig Holstein-Holsteinborg, der fortsatte sin fars ambitioner om forbedring af gårdens drift og bygninger. Han fungerede 1870-74 som Danmarks konseilspræsident, dvs. datidens statsminister, og var en del gange vært for H. C. Andersen, som både besøgte lensgreven på Holsteinborg og i København.

I 1921 overgik grevskabet Holsteinborg til fri ejendom i henhold til lensafløsningsloven af 1919.

I 2013 består Holsteinborg Gods af herregårdene Holsteinborg, Fyrendal og Snedinge. Godset drives som land- og skovbrug foruden udlejning af boliger.

Kilde: Danske Herregaarde.
 

Tilbage