Elmegård Lundby

Elmegaard Visbjergvej 7 Lundby   4200 Skælskør 

Foto: Udlånt af Flemming Due Skælskør

 

På den østlige side af Lundby, hvor der førhen var en transformator lå i tidligere tider en gård på ca. 60 tdl.
Fra denne gård blev omkring 1881 udstykket omkring 30 tdl. af jorden syd for vejen til Næstved og der blev Elmegaard opført og overtaget af Jens Mortensen, han overdrog 1 maj 1923 Elmegaard til sin søn Alfred Mortensen, den senere sognefoged, derfor hører man også gården blive kaldt Sognefogedgården.
Efter Alfred Mortensens død i 1967 blev Elmegaard købt af Børge Jespersen der kun havde gården i 3 år.
I februar 1970 overtog Flemming Due Elmegaard og udbyggede den med nyt svinehus, ligesom kostalden blev lavet om til svinedrift.
Flemming Due drev Elmegaard til 1993 hvor den blev solgt til Vagn Petersen som driver gården i dag 2007.

Matr. nr. 3b Lundby mark, Tjæreby sogn

Fæstere/Ejer på Elmegård

1) Jens Mortensen og Jensine Ane Kirstine Nielsen.

2) Alfred Mortensen.

3) Børge Jespersen.

4) Flemming Due.

5) Vagn og Connie Petersen.

Kilde: Flemming Due Skælskør og Ejler H. Hansen Gerlev.

 

Tilbage