Skovvej

 

Skovvej 10

Også i nr. 10 boede en langfartskaptajn J.C. Andersen som førte

” C.C. Hornum ” foruden ” J. Lotz ” og ” Herman ” for Harboe rederiet.

På en rejse fra Havana i sep. 1892 observeredes fra ” Herman ” i nærheden af Acorerne det drivende vrag af den norske brig ” Tekla ”, hvor tre sømænd hang halvt vanvittige af sult og tørst i en af vragets master, de havde slagtet og spist af den fjerde efter at have opholdt sig der i 10 dage uden mad og drikke, ” Herman ” tog dem ombord og landsatte dem i Cuxhaven ved ankomsten dertil. Om den tragedie udkom en skillingsvise.

Da kaptajn Andersen efter udlosning af sin last i Hamburg kom hjem blev han kaldt til Norge for at modtage en belønning for redningen af de tre sømænd og modtog en kikkert hvorpå var indgraveret ” Oscar den anden, Norges og Sveriges konge til kaptajn Andersen for ædel dåd i 1893. ”

Kaptajn Andersen førte til slut dampskibet ” Omøsund ” som sejlede kreaturer og svin til Tyskland herfra.

:

 

Tilbage