Provst  Ussing

 

I 1880 blev August Fr. Chr. Ussing kaldet til Præst i Skælskør og Provst i Vester-Flakkebjerg Herred, han blev meget afholdt af menigheden og almindelig agtet i al sin færd, han var en god taler og omhyggelig med at udføre de ikke altid lette opgaver, som folk kom for at bede ham løse for dem; han var ens, venlig og forekommende overfor alle.

Når han og Provstinden var på sygebesøg, var det for den familie de besøgte en oplevelse som ikke senere blev glemt.

Provst Ussing havde i nogle år lidt af et halsonde, der til sidst tog overhånd og han måtte til København for at blive blive opereret, som desværre havde døden til følge.

Da han blev bragt tilbage til Skælskør blev kisten modtaget på banegården af en stor menneskemængde, som under klokkeringning fulgte deres kære gamle Provst på hans sidste tur gennem byen. Foran vognen gik en del af byens Sømænd, bærende fakler, der kørtes ind foran præstegården og derefter blev kisten båret til kapellet hvor der blev holdt en kort bevæget tale.

Provst Ussing døde i år 1897.