Oliemøllen, Park Allé
Fritids- og ungdomsklub for de 10-18 årige.
Skælskør Kommune overtog Oliemøllegrunden i 1996 og 1999 kunne man tage den nye klub
i brug.
12. november 2004 var der officiel indvielse af netcafé i klubben. Netcaféen er gratis for medlemmer af fritids- og ungdomsklubben.

Oltidsminder i Skælskør kommune:

Agersø: Vrangsbjergvej: Langdysse, omsat med randsten. 1 kammer af 3 sidesten. Nordlig del sløjfet.
Syd for Agersø by: Det ene gravkammer fra en langdysse.

Basnæs. Ved sydøst kysten af Basnæs skov en boplads fra ærtebøllekulturen.

Baunevej: Ved Hesselby ligger Baunehøj, der også er en anselig høj.

Borgbjerg: På banken Borgbjerg i Boeslunde by er der to gange, 1842 og 1874 op pløjet guldkar fra yngre bronzealder, i alt 6, nemlig 2 større skåle, 2 bægre og 2 øsekar, hvis hanke ender i stiliserede dyrehoveder.
Ud fra ældre oplysninger har bankens sider været omdannet til afsatser eller skanser, derfor mente forskerne, at bakken havde været en kunstig udformet oldtidshelligdom. Denne teori holdt indtil 1981. Da viste arkæologiske undersøgelser, at afsatserne på bakkens sider var en opfyldt voldgrav til en middelalderborg fra 1300 tallet.
Oldtidsguldet og borgen har intet med hinanden at gøre. Navnet Borgbjerg skal tages helt bogstaveligt.

Borgbjergvej: Langesø mose: Ved oprensning af et lille vandhul øst for Langesø mose fandt man i 1838 rester af 2 bronzelurer. Instrumenterne udgør et par, som er svunget til hver sin side.

Eggeslevmagle: I en mose syd for Eggeslevmagle er fundet en halsring fra før romersk jernalder.

Eggeslevmagle: Ved Båslunde: Den anselige langdysse Brændestensdysse med dæksten over kammeret og ca. 40 randsten, samt et dyssekammer
Ved Båslunde er i en mose sammen fundet 7 meget smukt tildannede bredæggede flinteøkser.

Egholm: Resterne af en dysse. Ved stranden er der fundet en støbeform til Torshammer fra Vikingetiden.

Gryderupvej: På toppen af Rovbjerg ligger en fredet gravhøj, som er blevet lidt beskadiget i forrige århundrede. Oprindelig var der 3 gravhøje på bakken.
I "Rovbjerg" er der fundet en begravelse, fra ældre bronzealder. I graven lå der et bronzesværd.

Helleholm: En 2 meter høj bautasten.

Holsteinborg: Ved Rude en langdysse med 2 kamrer og et sammenskredet dyssekammer med skålgruber på dækstenen.
I skoven en runddysse og en langdysse, begge stærkt forstyrrede, samt 8 høje, de fleste er ret små. Flere steder langs kysten, således på Ormø, mellem parken og Kalvnæs og øst for Bisserup, findes bopladser fra ældre stenalder. Flere yngre stenalders bopladser kendes fra Holsteinborgs marker.
I en mose i Holsteinborg sogn er fundet hængekar, bælteplade og rasleblik fra yngre bronzealder.
Et større vikingetids sølvfund fra Holsteinborg, fundet 1737 bestående af 4 – 500 mønter, er forsvundet.

Holtengårdsvej: 2 langdysser, den ene ligger på plænen foran Stigsnæsværket.

Holtenvej: Anselig gravhøj.

Kanehøj Møllevej: Syd for "Brændestensdyssen". Langdysse med omgivende randsten og 1 kammer af 4 sidesten og 1 dæksten.

Klarskovvej: Anselig gravhøj. I toppen udgravet hellekiste uden dæksten.

Korsør landevej, ved Atterup: "Femhøje" Fire anselige, bevoksede gravhøje, liggende i række. En femte høj er tidligere blevet sløjfet.

Korsør landevej: Vest for "Lyngbygård" 2 høje. Anselig træbevokset gravhøj nord for landevejen.
"Tvillingehøje" 2 sammenbyggede høje syd for vejen.

Korsør landevej: Øst for "Lyngbygård":  Langdysse med kammer af 3 sidesten, 2 gangsten og en dæksten, omsat med randsten.

Magleby: Ved Nordgårdene en langdysse og en jættestue

Magleby Lung: I søen ved Magleby Lung er ved tørveskæring fundet en del stenalders oldsager, lerkar, en fiskeruse og træpile med kølleformet forende. I mosen Magleby Nørrekær er fundet 2 hængekar, bæltesmykke, 3 vredne halsringe, 4 andre halsringe, 4 celter, mejsler, segl m.m. fra yngre bronzealder.

Neble: I et moseområde i Neble blev der efter 1980 fundet 4 massive armringe af guld. En femte ring, der er fundet tidligere, stammer sikkert fra det samme sted. De 5 ringe vejer tilsammen over 2,6 kg. De er sikker lokalt fremstillet, måske endda på samme værksted. Ringene blev nedlagt som offer i mosen omkring 800 f. Kr.
Fra vikingetiden kendes 2 store skattefund, ved Neble blev der i 1989 under et lerkar der var lagt med bunden i vejret, fundet 160 mønter ( især arabiske ) og brud sølv m.m., og i 1993 blev der 1 km. øst for Neble ved Grisebjerg opsamlet en lignende sølvskat med en vægt på 2,5 kg.
På bakkedraget længere mod nord ligger de to "Rolshøje", men her har været tre. Mest markant er dyssekammeret fra yngre stenalder med sine 7 sidesten og mægtige dæksten. Jordhøjen udenom er fjernet for mange år siden.
På det lave bakkedrag vest for Gryderupvej lå "Nedre Rolshøj", men den blev sløjfet i 1859. Ved den lejlighed fandt man på sydsiden af højen en brandgrav fra yngre bronzealder ved en af randstenene.
Graven indeholdt et bronzesværd og 2 guldbelagte dobbeltknapper til et sværdgehæng. Graven er fra ca. år 1000 f. Kr.
Nær ved sværdet lå der en sønderbrudt urne af ler, og i denne vistnok to bronzeknive, en ornamenteret pincet og en lille tværægget kniv.

Omø: Der er ingen fredede oldtidsminder på øen, men resterne af en langdysse. På begge sider af øens sydspids er fundet et stort antal forarbejder til yngre stenalders flinteøkser, det tyder på at her har været et flinteværksted.

Rennebjergvej: I skoven, træbevokset høj, hvor jættestuekammer, bestående af 8 sidesten og 2 dæksten. 3 dæksten over gangen ses.

Sevedø: På Lille Sevedø fandtes 1837 resterne af en tinkande med 1177 hanseatiske mønter, nedlagt omkring 1400.

Sorø Landevej: Kanehøj: Mellem Skælskør og Eggeslevmagle ligger "Kanehøj", en anselig gravhøj, som er tidligere rettersted, en af de sidste henrettelser her, i 1851, overværede H.C. Andersen. En sti fører gennem en lille lund til en trappe til højen. Et informationsskilt gengiver H.C. Andersens beretning fra " Mit livs eventyr" om det rystende indtryk, det gjorde på ham, da han her overværede at en kvinde og 2 mænd blev halshugget for mord.

Stigsnæs Landevej: Vest for vejen, nord for skolen. Jættestuekammer, bestående af 10 sidesten og 2 dæksten. Herfra et betydeligt fund af oldsager og menneskeskeletter på Nationalmuseet. Af skeletterne var særlig kranierne ejendommelige og afvigende fra de almindelige i jættestuerne forekommende, hvilket har givet anledning til udskilning af en særlig Borrebytype.
Brakhøj: Ved 3,7 km. stenen på Stigsnæs Landevej er der et skilt mod Brakhøj. Med sine 6,5 m. er det en af de store høje.

Stigsnæs skov: Runddysse, omsat med randsten. I midten et gravkammer delvis synligt.

Tjæreby, Krogen: Høj med Jættestue, hvoraf 4 dæksten over kammeret ses, samt del af indgangen. Langdysse, omsat med randsten. 4 sten midt på højen, måske rester af kammer. "Låddenhøj". Langdysse med omgivne randsten.
Syd vest for byen højen Bredhøj.

"Troldhøj" Gravhøj, med sømærke.

Vester bøgebjergvej: Kratbevokset gravhøj.

Øster Bøgebjerg: Ved Noret, Langdysse, omsat med ca. 50 randsten og med gravkammer af 4 bæresten og en dæksten.
Brændte mose: Nord for Øster Bøgebjerg. Veds tørvegravning blev der i 1828 fundet 2 bronzesværd og en stor spydspids, der var nedlagt som offer i kanten af mosen. Sværdene er importeret fra Sydvesttyskland eller Schweiz. Spydspidsen er fremstillet i Danmark. Fundet er dateret til ca. 700 f. Kr.

Østerhovedvej: "Tudehøj". Anselig, bevokset gravhøj

Omø
Beliggende i Storebælt, skilt fra Agersø af det 43m dybe Omø sund. Oprindelig bestod Omø af  2 moræneøer, nordligst den høje Skovbanke og sydligst den lave og jævne del der rummer Omø by og Kirkehavn.
Omø er, ligesom Agersø, yndede turistmål, der er en del sommerhuse på øen. Øen har færgeforbindelse til Stigsnæs, Skælskør.

Omø Kirke
Kirken er opført 1828 på Skælskør Kirkes bekostning og består af langhus og tårn.
Tårnrummet tjener som våbenhus. En sengotisk malet altertavle: "Kristus og de små børn" - signeret Tony Møller.
I middelalderen havde øen ingen kirke og beboerne tog til Skælskør Kirke hvor et kapel kaldet Omø kapel stadig eksistere.

Omø Skole - se Skoler

Omø ø-arkiv
Arkivet er oprettet 13. september 1997. Arkivet er privatejet med en
forening på omkring 150 medlemmer.
Ø-arkivets samlinger i overskrifter:
Fyrets historie
Slægternes historie med angivelse af personrække, begivenheder og billedmateriale.
Gårdenes historier
Opsamling af sæder og skikke gennem årtier
Kirkens historie
Skolens historie.

Ormø
Ø i Holsteinborg Nor mellem Holsteinborg og Glænø.
Ormø er mest kendt for skarvkolonier. Disse kolonier har bevirket at øens vegetation stort set er spoleret.
Før skarverne tog over var der hundredvis af tarmvridrøn, en lille tjørneagtig plante.
I 1936 blev Ormø fredet på initiativ af ejeren på Holsteinborg Gods.
Ormø i dag byder på dramatisk kontrast og ekstrem natur.

Til top af siden