Carl Arent Heilmann

 

Han er født i Skælskør 2 apr. 1864 og overtog sammen med broderen  H. E. J. M. Heilmann Skælskør Apotek efter deres fader Henrik Peter Gysbert Heilmann.

Carl Arent Heilmann bliver gift den 15 mar. 1895 med  Anna Gunnersen Harboe, født 25 nov. 1867. Datter af Brænderiejer i Skælskør Jørgen Gottfried Thuericht Harboe og Laurine f. Møller. Han blev student fra Roskilde Latinskole jul. 1882 ( Laud ) og derefter discipel på Skælskør Apotek fra jan. 1883 til dec. 1885, konditionerede 3/4 år og tog farm. Kandidateksamen 1888   I (mg.) Var Apoteker i Skælskør 1894 - 1907 sammen med broderen H.E.J.M. Heilmann og anlagde sammen med denne firmaet Skælskør Frugtplantage, Frugt og Gelefabrik.

Da firmaet i 1918 omdannedes til et A/S blev Carl A. Heilmann selskabets administrerende direktør.

Carl A. Heilmann var medlem af Skælskør byråd og af bestyrelsen for A/S Skælskør Låne og Diskontobank.