Haldor Topsøe 
Kemiker, med ekspertise i krystallografi. 
Født 1842 i Skælskør - død 1935.
Farfar til Haldor Topsøe som påtænker at starte virksomhed på Stigsnæs

Hansen, Josef
1888-?
Forstander Tystofte Forsøgsstation

Hansen, Octavius
1838-1903.
Politiker og højesteretssagfører.
Morfar til digteren Piet Hein.
Octavius Hansen var virksom ved oprettelsen af Dalum Papirfabrik  1873 og med ved sammenslutningen af De danske Papirfabrikker 1889 hvor han var bestyrelsesformand fra 1894.
Han blev valgt til folketinget i 1872 hvor han som løsgænger støttede venstre.
Octavius Hansen tilbragte meget tid på øen Egholm ved Skælskør. Piet Hein skrev i en kronik i Politiken 28.7.1953, at hans morfar gik rundt på øen med fuldskæg og Stanley-hat, og det lykkedes ham under en klapjagt at gå vild i skovene på den lille ø.

Harboe, Rasmus
Billedhugger
Født 1868 - død 1952
1914 modtog Rasmus Harboe Eckersberg - Medaljen
Med Eckersberg Medaljen kan Akademiet for de skønne Kunster udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst.
Modtog 1948 Thorvaldsen Medaljen.
Med Thorvaldsen Medaillen kan Akademiet for de skønne Kunster hædre et menneske for fremragende arbejde inden for den frie kunst
På rådhusets facade i Skælskør findes fru Justitia, udført af billedhuggeren Rasmus Harboe.

H.C. Andersen og Skælskør

Borreby	Ved Skælskør, Sjælland. Besidder er slægten Castenschiold. En af tre herregårde tæt på hinanden hvor H.C. Andersen var gæst. De andre er Holsteinborg og Basnæs.
		I 1600-tallet var denne renæssanceborg i besiddelse af Daa familien. I 1859 udgav Andersen sin historie "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre", en tragisk fortælling om hvordan Valdemar Daa gennem egen dårskab mistede gården omkring 1680. Et lille mesterstykke med omkvædet "Hu-u-ud! Fare hen!". Læs den her. Mere om borgen og flere billeder

Holsteinborg	Ved Skælskør, Sjælland.       Besiddes af Holsteinslægten
		Besøger Holsteinborg i maj 1856 for første gang.  "Her er meget smukt paa Holsteinborg ... ; Stranden naaer lige op under Vinduerne og Øerne udenfor ere smukt skovbegroede ..." (Andersen i brev til B.S. Ingemann 23.5.1856). "... udenfor ligge paa Vandet, i hundredviis, vilde Svaner, der synge Morgen og Aften."  (Andersen i brev til Fru Ingemann 15.12.1865).  Mere om bygningen ...

H.C. Andersen og Skovvej 6
På Skovvej 6 boede distriktlæge F.C. Krebs, som H.C. Andersen jævnlig besøgte, som regel på tændernes vegne. Tænderne var jo H.C. Andersens svage punkt. Efter en tandudtrækning lovede han husets 2 døtre at han ville skrive et eventyr hvor personerne havde de samme navne som døtrene - Anna og Johanne. Kort tid efter kom han med eventyret "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre".

Heilmann, Gerhard
Maler og tegner.
Født 1859 - død 1946
Tegner, der stod bag seddelserien 1913 til pengeombytningen i 1945. Den mest kendte seddel i serien, 500-kronesedlen fik kælenavnet en "plovmand" efter tegningen på sedlen.
Heilmanns karakteristiske skønvirkestil - den danske udgave af jugend/art nuoveau - genfindes i møntforslag fra 1907. Samtlige Gerhard Heilmanns møntforslag vises i Jørgen Sømod: Mønterne Fortæller, 1977
1895 skrev Gerhard Heilmann: "Slægten Heilmann.
Gerhard Heilmann er mest kendt for sine fugletegninger og fuglebøger, han var en ivrig amatør-ornitolog.

Hein, Piet
Dansk digter og videnskabsmand (1901-1996).
Piet Hein beskriver i en kronik i Politiken 28.7.1953 sin tid på øen Egholm ved Skælskør.
Her boede før ham hans mor og morforældre - morfaderen var Octavius Hansen, politiker og højesteretssagfører.
Piet Hein beskriver, hvordan man efter et par dage på øen, mister tidsfornemmelsen - dagene går i et. På øen er al tid væretid, man får tænkt de langbølgede tanker.
Piet Heins mor, som var læge, var så glad for øen Egholm at hun skrev et langt digt om hvad øen havde betydet for hende.
Piet Hein har blandt meget andet skrevet "Ode til Skælskør", som kan ses på Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

Helleholm Fyr
Går man østpå i strandkanten langs Omøsund kommer man til Helleholm Fyr. Opført i 1846 for at lede skibstrafikken sikkert gennem Omøsund.
Selve tårnet er firkantet, hvidt med sort sokkel. Vinduer og døre er rundbuede og gesimsen takket. Muren er lagdelt med røde bånd der går hele vejen rundt. Stålhatten er rød med sirlige krummeluer.
Fyret er et 12 meter højt vinkelfyr. Fyrets flammehøjde er 12 meter over havet og kan ses ca. 20 km. væk.

Helligtrekongersaften
En stor fest på en lille ø.
Den 5. januar, altså Helligtrekongersaften, fordrer skikken at man på Agersø ifører sig forklædning og går fra dør til dør og banker på. Det er vigtigt ikke at blive genkendt.
Yderligere information i "Jul i Skælskør".

Holdt, Rigmor Christiansen
Forfatterinde.
Dansk-amerikaner.
Forfatter til "Den glitrende ø", hvor hun beskriver sin tip - tip - tip -tipoldemor,  bondedatteren Kirsten fra Glænø ved Skælskør.

Holstein-Holsteinborg, Frederik Conrad Christian Christoffer
1856-1924
Lensgreve

Hornung, C.C
Fra hattemager til hofinstrumentmager
Conrad Christian Hornung blev født i Skælskør som søn af en hattemager, og han skulle egentlig gå i faderens fodspor. Snedkerarbejdet interesserede ham dog mere, og i 1824 drog han på valsen rundt i Europa, hvor han i Tyskland blev særligt interesseret i klaverbygning. Hjemkommen til Skælskør byggede han i 1827 sit første klaver, og Hornung fortsatte med sin produktion af klaverer - hovedsageligt taffelklaverer. I 1834 kunne han flytte til Slagelse, hvor han også ernærede sig som møbelsnedker og producerede 30-35 instrumenter årligt.

Efterspørgslen efter klaverer i hovedstaden var imidlertid stor, og i 1842 besluttede han at flytte sin virksomhed til København. Medvirkende til succesen var hans eksperimenter med jernafstivede rammer, der kunne modstå et større træk af strengene end trærammerne, hvorved instrumenterne kunne holde deres stemning i længere tid. Det resulterede i 1842 i et tiårigt patent på klaverer med helstøbt jernramme - en på det tidspunkt revolutionerende nyskabelse i hele Europa, selv om der var gjort tilløb til noget lignende i andre lande. Året efter blev han hofinstrumentmager, men firmaet voksede så hurtigt, at det kneb Hornung at følge med. I 1851 overdrog han hele forretningen til sin medarbejder Hans Peter Møller og flyttede tilbage til Skælskør. I 1870 finder vi ham imidlertid igen i København, hvor han døde i 1873.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek

Hotel Postgården
Strandgade 4-6, Skælskør
I 1860 hed hotellet "Lassens Hotel" - efter værten V. Lassen.
Hotel Postgården er stadig en del af bybilledet i Skælskør og drives også stadig som hotel.

Hotel Skælskør - "Skandinavien"
Algade 19, skælskør.
I 1736 nævnes ejendommen første gang som postmester Edens gård og har frem til 1875 været på mange forskellige hænder.
I 1876 købte skræddermester P.C. Frandsen gården og indrettede den til hotel "Skandinavien".
På hotellet hang 2 franske ørne - i egetræ. Historierne om hvor de kom fra har været mange, men ingen kender den sande historie. Det er sandsynligt, at de kom med spaniolerne.
I 1943 overtog Tage Møller Andersen hotellet og drev det frem til nedrivningen i 1969.
I hotellets gæstebog findes flere digte af Otto Gelsted,

Husene ved Broen
Så længe der har boet mennesker i Skælskørområdet, har muligheden for forbindelse mellem de to bydele været vigtig for byens indbyggere. Helt tilbage fra middelalderen kan vi følge byens problemer med at sikre at der var en bro over strømmen.
Mange mennesker passerer hver dag broen. I dag går trafikken ofte i en glidende strøm af biler og cykler.
Hvis man tager sig tid til et ophold på broen, vil man straks se de to små gule, teglhængte huse på østsiden langs den nye indfaldsvej, der blev etableret i forbindelse med anlægget af Norvejen. De to huse blev restaureret i 1978-79 og modtog i 1982 diplom fra "Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur" og fra "Europa Nostra".
Tidligere lå her fire huse, der alle var bygget i tiden 1851-70. Husene var ikke så store, men ofte boede der flere familier  i hvert. I et af de nu forsvundne huse, der lå med gavlen ud mod kanalen, var der 3 lejemål med hver en stue og køkken.
I den ene lejlighed boede i slutningen af 1800-tallet Marie Jensen, der tjente til livets ophold ved at ryge føge. Når fiskene var færdige til salg, satte hun et skilt op på broens rækværk, at man kunne få nyrøgede sild.
Fra "Jul i Skælskør 1995"

Til top af siden